At kunne sælge er ikke skidt
Uanset om jeg befinder mig til middagsselskaber eller jeg er ude til diverse konferencer, så undrer det mig altid når samtalen falder på sælgere og det at kunne sælge. Alle mennesker er i deres fulde ret til at have meninger og holdninger og jeg ønsker ikke at ændre nogen, men at så mange er negative omkring sælgere og salg generelt kommer alligevel bag på mig.
Vi har sikkert alle sammen oplevet en sælger der har smurt for tykt på eller måske endda har løjet os op i ansigtet for at få gennemført et salg. Det er aldrig rart at blive løjet for og slet ikke hvis man samtidig er i gang med at betale for noget som så ikke lever op til ens forventninger.
Men at konkludere at salg og markedsføring er noget fanden har skabt alene på den baggrund mener jeg er helt forkert. Specielt fordi mange af os sikkert også har oplevet sælgere vi har købt noget af og hvor vi følte os godt behandlet. Forskellen er blot, at vi i de positive situationer hvor sælgeren har gjort sit arbejde ordentligt, sikker slet ikke har opdaget at vi blev ”solgt til”.
Det vigtigste ved salg er nemlig at kunne give kunden det han eller hun gerne vil have og helst også overgå deres forventninger så hele forløbet bliver en ovenud positiv oplevelse. Når vi føler at folk interesserer sig for os og gerne vil os det bedste, så er vi ikke bange for at tage tegnebogen op af lommen og betale hvad det koster. Men bliver salget ikke gennemført ordentligt, så holder vi mere på pengene og bliver mere mistroiske.
Så at kunne sælge og det at være sælger er absolut ikke noget skidt, men det kræver at man kan gøre det korrekt. Det tager masser af tid og masser af øvelse at lære, men når man først kan, så kan det bruges i mange andre situationer også. Nogen vil måske kalde det manipulation, men det handler i bund og grund om at få alle til at føle sig godt tilpas med de ting som du selv gerne vil. Når alle føler sig godt tilpas, så er der ingen der tænker på hvem der egentlig havde den oprindelige ide.
Om du skal sælge dig selv overfor en kommende partner, en ny arbejdsgiver eller måske skal sælge grøntsagerne til dine børn, handler i bund og grund om de samme ting. Det er de samme psykologiske mekanismer man skal gøre brug af.
Så kan du sælge på den rigtige måde, så står mange flere døre åbne for dig. At du så indimellem skal høre på folks holdninger og meninger om salg og sælgere er noget andet. Det klarer du ved at vende det døve øre til mens du godter dig over, at du i 9 ud af 10 tilfælde får din vilje og det gør dem der ikke har lært at sælge ikke.
Så salg giver et bedre job, et bedre forhold, en bedre løn og generelt et bedre forhold til mange mennesker fordi du har lært at varetage deres interesser så de føler sig godt tilpas i dit selskab… også selvom det ender med at det er dig der får din vilje.





Godt indspark til os der gerne vil sælge men ikke tidligere har villet ofre penge på at lære at sælge. Det er måske tiden til at komme på et salgskursus